Illusionsklassiker

Tjek lige denne sjove fremstilling af Müller-Lyer-illusionen (set hos Lemmings).

Kvinder i laboratoriet?

Måske har du undret dig over hvordan det kan være at der nogle gange er kvinder i videnskabelige laboratorier. Denne reklame på YouTube for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet giver muligvis forklaringen:



Ja, selvfølgelig - de er kloner! Se hvordan de åbner låger, hælder væsker i kolber og pipetterer i fikst tøj uden uklædelige kitler og handsker.

Københavns Universitet lever på denne måde fornemt op til sine målsætninger og viser hvor højt kvinder værdsættes på Det Naturvidenskabelige Fakultet!

Og så er videoen let at forstå og ikke så underligt fremmedgørende som andre reklamer for videnskabelig uddannelse. Se fx denne her:



......

Update d. 12. november:
Interesserede kan her se hvordan andre har omtalt videoen med kvinderne i laboratoriet:

Information:
YouTube-film giver flere studerende

Dorte Toft på sin blog Bizzen:
Scor 25.000 kroner. Lav filmen, der gør en forskel blandt piger og dem, der påvirker dem

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

Ny filosofi-blog

For de der ikke har opdaget det, har Klemens Kappel (filosofi, KU) fået sig et blogsted på Politikens website. Den hedder Klemens Kappel. Filosofi i nyhedsstrømmen.

På den ene side synes jeg at blogge som bliver promoveret gennem andre medier (med tilhørende redaktionelle og forretningsmæssige linier) er lidt imod bloggens personlige skyde-fra-hoften-natur. På den anden side er jeg jo stor tilhænger af mere filosofi i det offentlige rum, og måske skal man benytte de platforme der byder sig til.

Besøg den nystartede blog her: http://blog.politiken.dk/kappel/. Der ligger bl.a. en læseværdig anmeldelse af bogen Gudløse hjerner.

Om definitionen af religion

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).